Bøssekaravanen 1976

I 1976 ruller en karavane af bøsser ud fra København for at lave performances og aktionsteater mod undertrykkelse, stigmatisering og opfattelsen af homoseksuelle som kriminelle og psykisk syge, der har brug for behandling af deres sygdom.

 

Turen har stop i Svendborg, Odense, Sønderborg, Fredericia, Kolding, Esbjerg, Herning og Aarhus, inden karavanen fortsætter til Thylejren, hvor Bøssernes Befrielsesfront holder internationalt sommerseminar.

 

I videoen kan du se aktivisterne danse til tonerne af Jean Schneitzhoeffers musik til balletten Sylfiden. Lyden er leveret af en trofast transistorradio med båndafspiller, der fulgte karavanen hele vejen til Thy. Vi har ikke navnene på alle de medvirkende bøsseaktivister, men Nathalie og Peach Melba er et par stykker af dem.    

 

Billederne nederst er fra dagene efter karavanens ankomst til Thylejren. Her opførte aktivisterne deres teater-performance en sidste gang.  

 

Tak til Ole og Kris for at passe på film og billeder fra dengang - og for at dele med os andre i dag.  

M3 720P Restaureret Spole 1.mp4